Fair udlændningepolitik

Vi står overfor en af verdenshistoriens største flygtningestrømme. Og udsigtsløst vil det bare fortsætte. I Nordafrika venter 750.000 eller flere på at krydse Middelhavet. Det er mennesker, som er fordrevet på grund af krig, hungersnød, deres religion eller holdninger eller bare fordi, de bor et forkert sted.

Presset på Europas grænser er så voldsomt, at den reelt er brudt sammen. Glem alt om Schiengen og Dublin-aftaler. Grækenland og ikke mindst Italien er så hårdt overrendt af flygtninge, at man har stoppet al registrering. Faktum er, at asylflygtningene nu bare rejser videre. Til Østrig, Tyskland, Holland, Danmark eller andre steder. Dem, der når Sverige, når også det forjættede land. De tager en stor del af slæbet. Men Danmark skal ikke ende som Sverige. Her er, hvad jeg kæmper for.

Det vil jeg arbejde for 

Der er ingen nemme løsninger, og jeg har ikke det forkromede svar. Når det så er sagt, mener jeg, at Danmark fortsat skal tage sit ansvar og tage imod de ansøgere, som måtte komme. Asyl er midlertidigt. Når der er fred i deres hjemland, må det være i alles interesse, at de hjælpes hjem igen.

1. Alle må tage ansvar i EU
Andre EU-lande, som ikke tager deres del af ansvaret, må solidarisk støtte op og tage flere asylmodtagere ind. Det må vi straks regulere på.

2. Registreringen af alle flygtninge i Italien og Grækenland genoptages 
Det er helt uacceptabelt, at vi blot har overladt opgaven til Grækenland og Italien og er stukket af fra det fælles ansvar. Ved modtagelsen skal vi sortere blandt de forfulgte og emigranterne. Emigranterne skal på nuværende tidspunkt sendes retur.

3. Vi skal hjælpe i nærområderne
Efter at have fordybet mig mere i dette område er det min klare opfattelse, at flygtningene er bedst tjent med at bosætte sig midlertidigt tæt på deres hjemland. Jeg har fået mange positive tilkendegivelser på, at kurderne i Tyrkiet og i områderne op til Syrien gerne vil hjælpe. De gør i forvejen en kæmpe og af verdenssamfundet overset indsats.

EU kunne leje et større landområde her i fx. fem år. Der skulle etableres egentlige byer, hvor flygtningene kunne bo under ordentlige forhold. Vi taler ikke om telte, men sådan som vi tilbyder dem indkvartering i Danmark. Fordelen er klar nok. De får hjælp i en kultur, hvor de har meget mere tilfælles. Vi kan hjælpe langt flere. Og ikke mindst vil flygtningene stadig have god kontakt med deres hjemland, typisk Syrien, og dermed kunne følge udviklingen dér tæt. Det er medmenneskelighed i øjenhøjde.

Det er min klare opfattelse, at idéen møder sympati i det kurdiske område. Lad os hellere bruge vores mange velmente millioner dér end på kiksede asylcentre i Danmark.

Man kunne måske også forestille sig, at Grækenland som tak for EU-hjælp indgik lignende aftaler. Midlertidigt omdannede olivenlunde til asylbyer. Så kunne EU som tak retur eftergive gæld og renter.

4. Lokal støtte til ordentlige flygtningelejre i Libyen, Irak m.v. 
Det er bedre at betale Røde Kors for forsvarlig drift af lejre i nærområderne end fx at betale for ophold på en nedlagt kasserne i Vordingborg. Nato har også været villig til at gå aktivt ind i beskyttelse af nærområderne, bare der er rimelig ro i områderne.

5. Det skal være muligt at søge asyl i Danmark i sit hjemland
Den eneste mulighed, man som flygtning har for at komme til Danmark, er den illegale vej over Middelhavet. Hvorfor ikke signalere, at asyl også kan ske ved besøg på nærmeste ambassade, og lade et mindre antal komme ind på den måde? Det er et klart signal om, at vi tager værdigt trængende ind i et vist omfang, og man ikke behøver tage en dødsensfarlig sejltur over Middelhavet.  

6. Vi skal straffe menneskesmuglerne
Det er dette århundredes slavehandlere. På kynisk, brutal og umenneskelig måde tjener de formuer på andres ulykke og umulige forventninger. Det skal aldrig kunne betale sig at handle med mennesker.

7. Oplysende kampagner i kriselandene
Kald det bare skræmmekampagner. Men potentielle flygtninge skal vide, hvad de går ind til. Både hvad angår en farefuld sejlads over Middelhavet og også om det umulige håb om en bedre fremtid i Europa. EU må sagligt oplyse, hvad flygtninge får. Det bliver ikke nødvendigvis så meget bedre, end det de kommer fra, bortset fra at der er fred.

8. Muligheder og potentiale
Kan vi i den danske modtagelse se, at vi får asylsøgere, som måske er højtudannede, eller som kan udfylde andre arbejdsbehov i Danmark, kunne man forestille sig, at man motiverede dem til at tage ansvar for opgaver først i modtagelsescentret, men sidenhen også lokalt.

9. En værdig tid her
Selvom asyl kun er midlertidigt, må vi sikre modtagerne værdige forhold. Det bliver aldrig firestjernet indkvartering; men et godt og trygt tag over hovedet og passende udviklingsmuligheder. Vi kunne også tilbyde ufaglærte kompetenceudvikling i arbejdsområder, som de også kunne tage med sig, når opholdet i Danmark var færdigt. Det gør så også, at man ikke nødvendigvis vil betragte et ophold i Danmark som ”spildt”. Skulle Danmark på et tidspunkt omgøre deres asyl til varigt ophold, så var man også sikret, at de have lært et håndværk og kunne bidrage med noget. Ledighed er roden til meget dårligt.

10. Asylmodtagerne skal forstå dansk mentalitet
Vi har respekt for vore gæster. Gæsterne skal også respektere og indordne sig under værtens rammer. Kald det bare ydmyghed. Hvis et asyl betyder ophold her i nogle år, så er det vigtigt, at gæsterne kender regler og begrænsinger og tilpasser sig dansk mentalitet. På samme måde som vi ville begå os i Saudi Arabien på et besøg dér.